1. Baggrund
1.1. Forretningsbetingelserne regulerer kundeforholdet til Validan Branche ApS, CVR-nr. 43261495 (herefter Validan Branche), herunder kundeforholdets opstart, indhold og ophør.
2. Kundeforholdet
2.1. Et kundeforhold til Validan Branche giver adgang for kunderne til de til enhver tid udbudte ydelser, som Validan Branche tilbyder.
3. Oprettelse af kundeforhold
3.1. Til brug for oprettelse af et kundeforhold skal kunden levere relevante kontaktoplysninger og virksomhedsoplysninger til Validan Branche.
3.2. Efter levering af de nødvendige oplysninger, jf. pkt. 3.1., oprettes kundeforholdet. Kundeforholdet træder i kraft, når det er bekræftet af Validan Branche pr. mail.
4. Bidrag
4.1. For kundeforholdet betales et bidrag, der opkræves forud for et kalenderår ad gangen.
4.2. Oprettes kundeforholdet med ikrafttræden på et andet tidspunkt end 1. januar betales et forholdsmæssigt bidrag for den resterende del af det igangværende kalenderår.
4.3. Betalingsbetingelserne er 14 dage fra fakturadato, idet der tillægges moms efter gældende regler.
4.4. Bidragets størrelse og sammensætning fremgår af Validan Branches hjemmeside.
4.5. Bidraget størrelse reguleres automatisk med udviklingen i nettoprisindekset en gang om året med virkning fra 1. januar med ændringen i indekset fra oktober måned før reguleringen til oktober måned året før.
4.6. Validan Branche er med tre måneders skriftligt varsel til kunden i øvrigt berettiget til at ændre bidragets størrelse og sammensætning.
4.7. Kunden er i øvrigt forpligtiget til at afgive de oplysninger, som er nødvendige for at beregne bidraget efter de til enhver tid gældende betingelser.
4.8. Ved ophør af kundeforholdet, jf. pkt. 5., ophører enhver ret til at benytte sig af Validan Branches ydelser, logo mv.
5. Opsigelse
5.1. Kundeforholdet kan af begge parter opsiges med minimum 30 dages varsel til udgangen af kalenderåret.
6. Ophævelse
6.1. I tilfælde af kundens væsentlige misligholdelse kan kundeforholdet ophæves straks.
6.2. Som væsentlig misligholdelse anses bl.a. følgende:
- manglende betaling af bidrag, såfremt der ikke er betalt senest 10 dage efter rykker er fremsendt til kunden,
- såfremt kunden ikke afgiver, eller afgiver urigtige oplysninger, nødvendige for at kunne beregne bidraget.
7. Vilkårsændringer
7.1. Validan Branche kan med 3 måneders skriftligt varsel til den 1. januar ændre vilkårene i nærværende forretningsbetingelser.
8. Tvister
8.1. Enhver tvist mellem kunden og Validan Branche skal løses i overensstemmelse med danske ret, idet Retten i Svendborg er værneting i første instans.